
Alkymistens laboratorium
12.10.19 - 21.01.20
- Tirsdag - søndag
- 11.00 - 17.00
Denne særudstilling kunne opleves på Vejle Kunstmuseum fra oktober 2019 til januar 2020.
Hvad gemmer en alkymist i sine skuffer? Hvilke planter kan bruges som medicin? Hvad er farvepigmenter lavet af? Alt det og meget mere kan børn, unge og andre nysgerrige finde svar på i Alkymistens Laboratorium på Vejle Kunstmuseum.
Få aktiveret både krop og sanser i laboratoriets fire forunderlige rum!
Udstillingens besøgende kan se frem til en fantastisk rejse igennem fire finurlige rum; Wunderkammer, Herbarium, Farvelaboratorium og Transformationsrum. Tilsammen en totalinstallation, der både aktiverer krop og sanser. Besøgende kan gå på opdagelse i alkymistens skuffer og skabe, høre lydhistorier om forunderlige objekter, være med til at skabe fantasidyr, undersøge forskellen på spiselige, medicinske og giftige planter, opleve over 100 forskellige farvenuancer og interagere med et foranderligt skyggerum.
Arrangementer

Koncert: Jacob Bro Ensemble + Peter Laugesen
En helt særlig konstellation ser dagens lys, når Jakob Bro inviterer Veslemøy Narvesen, Jesper Zeuthen og Peter Laugesen ind i et sjældent møde mellem musik, tekst og fri improvisation.

Farvefest med Karen Noe – mal med syrefarver
Kom med til nogle farverige dage i væveværkstedet på Randbøldalmuseet

Baby Lounge
Formiddage for forældre på barsel på Vejle Kunstmuseum - helt gratis

Efterårsdage i jernalderen
Kom og oplev efteråret i vores jernalderlandsby. Vi inviterer indenfor til hygge om bålet og åbner værkstederne til kreativ fordybelse.
Udstillingen er skabt af billedkunstner Cecilia Westerberg, der har en lang række museumsudstillinger bag sig - både i udlandet og i Danmark. Cecilia Westerberg afholder desuden løbende workshops i billedkunst og underviser både børn, unge og voksne. Under udarbejdelsen af Alkymistens Laboratorium har hun samarbejdet med radiodokumentarist Rikke Houd og udstillingsarkitekt Stine Friese.
Alkymistens Laboratorium er skabt i et samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring, Skovgaard Museet i Viborg, Vejle Kunstmuseum og J.F. Willumsens Museum i Frederikssund med støtte fra Nordea Fonden og Statens Kunstfond.
★★★★★
★★★★

